A.P. Møller –Mærsk

Med rettidig omhu og uden at forstyrre drift og tilgængelighed rådgav A2Z Danmarks største virksomhed til en problemfri indflytning på Esplanaden i København.

I løbet af en weekend blev der tilført 1.200 nye arbejdspladser og samtidig blev der gennemført en intern omrokering af 650 medarbejdere. Hele organisationen med 1.850 arbejdspladser kunne mandag morgen genoptage arbejdet i nye omgivelser.

Om projektet

Med kompetent rådgivning og logistisk forberedelse af projektet sikrede vi, at alle krav og succeskriterier kunne indfries, og at indflytning og ibrugtagning af det nye HQ kunne ske over kun en weekend. Der blev i programfasen skabt sikkerhed for, at virksomhedens daglige drift og tilgængelighed, ikke blev berørt før, under og efter flytteprocessen.

Med vores projektledelse og styring blev der over weekenden blev der tilført 1.200 nye arbejdspladser, ned- og udpakket arkiver og reolindhold i 45.000 flyttekasser, nedtaget, genopsat og testet 1.850 arbejdsstationer og IP-telefoner.

Det var en fuldstændig driftsklar virksomhed uden flyttespor, der mødte medarbejderne mandag morgen.

Efterfølgende har A.P. Møller-Mærsk i 167 tilfælde valgt, at gennemføre interne rokeringer i hovedentreprise med A2Z som rådgiver og logistisk projektansvarlig.